Smerte skal måles på linje med puls og temperatur
Pia Rindom
Redaktør, Den Danske Dyrlægeforening
En hest står stille i boksen. Pulsen er normal. Temperaturen er normal. Den virker umiddelbart rolig, men den kan godt have betydelige smerter.
Det er netop derfor, en international ekspertgruppe – The Havemeyer Working Group on Equine Pain Assessment – nu anbefaler, at smerte bliver en fast del af den kliniske vurdering af hestepatienter – på linje med puls, respiration og temperatur. Samtidig peger ekspertgruppen på den danskudviklede Equine Pain Scale (EPS) som det mest anvendelige redskab til rutinemæssig smertevurdering.
For professor og hospitalschef ved Universitetshospitalet for Store Husdyr, Casper Lindegaard, er anbefalingen kulminationen på næsten 20 års arbejde. Et arbejde, han igennem alle år har haft et nært samarbejde med professor emerita Pia Haubro Andersen og hestedyrlæge, ph.d. Karina Bech Gleerup.
Men det er ikke den danske anerkendelse, der fylder hos ham.
– Det vigtigste er egentlig ikke, at man anbefaler netop vores skala. Det vigtigste er, at der nu er international enighed om, at smerte skal monitoreres systematisk, når vi har heste indlagt eller i behandling.
Casper Lindegaard glæder sig over, at The Havemeyer Working Group on Equine Pain Assessment anbefaler Equine Pain Scale (EPS) som det mest anvendelige redskab til rutinemæssig smertevurdering hos heste. For ham er det vigtigste, at smertevurdering bliver en naturlig del af den kliniske hverdag. FOTO PRIVAT.
Der manglede et værktøj
Da Casper Lindegaard i 2005 begyndte sin ph.d. under vejledning af professor emerita Pia Haubro Andersen, undersøgte han effekten af forskellige former for smertebehandling hos heste, men stødte hurtigt på et grundlæggende problem: Hvordan måler man effekten af en behandling, hvis man ikke har et pålideligt redskab til at vurdere patientens smerte?
– Vi var nødt til at have et værktøj at måle det med. Det var egentlig baggrunden for det her.
Siden er forskningen eksploderet. Der findes i dag en lang række smerteskalaer, udviklet til forskellige patientgrupper og forskellige typer smerte. Alligevel ser Casper Lindegaard den nye konsensusudtalelse som et afgørende vendepunkt.
– Forskningen bevæger sig fra spørgsmålet: Kan vi måle smerte hos heste? til: Hvordan sikrer vi, at smertevurdering bliver en naturlig del af hverdagen på alle hesteklinikker?
Det er, mener han, den egentlige nyhed.
For selv den mest præcise smerteskala gør ingen forskel, hvis den bliver liggende i skrivebordsskuffen.
– Det er fint nok at have en supergod test eller smerteskala. Men hvis den tager for lang tid, er for besværlig eller kræver omfattende træning, bliver den ikke implementeret alligevel.
Emner:
Læs mere
Skandinavisk hæder sætter fokus på arbejdet med forsøgsdyr på Stordyrshospitalet
Skandinavisk hæder sætter fokus på arbejdet med forsøgsdyr på Stordyrshospitalet På Universitetshospitalet for Store Husdyr i Tåstrup er dyrevelfærd blevet en integreret del af undervisning…
Tester
Vis tester Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Etiam gravida odio quam, ac molestie velit scelerisque non. Donec vel commodo nisl. Tilføj beskrivelse
Når grænsen flytter sig
Staldblindhed opstår ikke nødvendigvis, fordi dyrlægen mangler viden eller empati. Den kan vokse frem, når gentagelser, relationer og produktionsvilkår gradvist flytter grænsen for det acceptable. Ved et debatmøde arrangeret af den nystiftede forening Veterinærer for Fremtidens Landbrug blev både begrebet og dyrlægens ansvar sat til diskussion.