Kandidatspecialet

De mange forskellige mælkeprøver, der blev indsamlet.

Resultater og betydning i praksis

De 50 inkluderede køer stammede fra 35 konventionelle og 15 økologiske besætninger. På baggrund af de kliniske registreringer blev køerne inddelt i mildt (30 %) eller svært (70 %) alment påvirket. Totalt overlevede 68 % af de inkluderede køer til min. 30 dage efter behandling. Der var ikke signifikant forskel på overlevelsen mellem de mildt påvirkede køer (73 % overlevede) og de svært påvirkede køer (66 % overlevede).

Der blev anvendt mange forskellige behandlingsstrategier. Den hyppigste kombination af præparater var NSAID, antibiotika, Vitamin B12+butafosfan, calcium og anden smertebehandling.

Den multivariable analyse viste, at anvendelse af NSAID og antibiotika i efterbehandlingen var forbundet med højere odds for overlevelse (OR hhv. 8,23 og 8,24). Indgivelse af NaCl var forbundet med lavere odds for overlevelse (OR 0,058), formentlig fordi køer, der fik væskebehandling, var mere syge.

Vi dyrkede E. coli fra 62,5 % af mælkeprøverne, K. pneumonia fra 15 %, NAS fra 10 %, S. aureus fra 7,5 %, S. uberis fra 5 % og T. pyogenes fra 2,5 %.

Resultaterne bekræfter fund fra andre studier: At grampositive bakterier skal medtænkes som årsag til alvorlig klinisk mastitis. Desuden tyder undersøgelsen på, at behandling med NSAID og antibiotika øger odds for overlevelse af den enkelte ko.

Perspektivering

Effektvurdering af flere behandlingsstrategier kræver en større undersøgelse. Denne er netop påbegyndt i et EU-projekt.

Halsrøntgen med svære facetledsforandringer.

Resultater og betydning i klinisk praksis

Studiet viste, at skråprojektionen var nyttig ved mistanke om frakturer og knoglefragmenter, hvor den trods få cases afslørede forandringer, der ikke kunne identificeres på lateral røntgen. Desuden fandtes, at knogleproliferationer i forbindelse med facetledforandringer i højere grad kunne visualiseres under skrå projektioner. Modsat kunne de mere hyppige forandringer, dvs. facetledsforstørrelse, forsnævring af det intervertebrale foramen og subluksation af de cervicale vertebra i de fleste tilfælde diagnosticeres på baggrund af lateral røntgen alene.

På baggrund af dette studie anbefales skråprojektion som tillægsprojektion, når der er klinisk indikation, fx ved klinisk mistanke om frakturer og fragmenter. Til screening vil en lateral projektion i mange tilfælde diagnosticere de hyppigst forekommende røntgenforandringer, så her er det ikke nødvendigt som standard at inkludere skråprojektioner. Studiets fund vil bidrage til at guide dyrlæger til at vælge røntgenprotokol med forbedret strålehygiejne, reduceret tidsforbruget for personalet og økonomisk fordel for hesteejeren til følge.

Studiets væsentligste begrænsning er, at det er udført af dyrlægestuderende, der trods god forberedelse havde en begrænset erfaring indenfor vurdering af røntgenoptagelser. Det er ambitionen, at resultaterne skal publiceres, og forud for dette vil en diplomat i billeddiagnostik foretage vurdering af de 204 røntgenserier.